Anmeldelser
Her deler vores medlemmer deres oplevelser og erfaringer med Active Power Club.
“Tre kompetente og dedikerede trænere er gået sammen om at skabe et træningsfællesskab – og de er i den grad lykkedes med det.
Jeg går til power Puls og Pilates hos Laila. Det er to forskellige træningsformer, som hver især giver noget rigtig godt – både for kroppen og for lattermusklerne. Her er det nemlig tilladt at grine både med og af hinanden, hvilket er en stor befrielse.
Laila er en superdygtig instruktør, som guider, presser og altid møder én med et smil. Hun er god til at finde alternative øvelser til dem der har skader/skavanker, og hun varierer træningen fra gang til gang, så det aldrig bliver ensformigt”
Iben Schuler
Power Puls og Pilates/Yoga
“Jeg føler mig hjemme, når jeg er til akrobatik, og det er en dejlig følelse. Det er fedt, at aldersforskellen er så spredt på holdet. Synes det giver en rar stemning blandt os, samt et skønt fællesskab og et rigtig godt sammenhold. Det føles helt familiært”.
Diana vores træner har altid været og er en stor inspirationskilde for mig. Ville ikke gå til akrobatik, hvis det ikke var for hende. En meget varm anbefaling herfra.
Ditte Geill
Akrobatik
“I bliver så trænet i – også at have tillid til dem I laver øvelserne sammen med, og det synes jeg er helt unik for akrobatikken, det har jeg ikke oplevet i andre sportsgrene.”
Caroline Hvenegaard
Forælder til akrobatikelev
“Jeg synes, at det har været en helt vild sæson og se, hvad de har kunne lære på ét år med superprofessionel træning og guidning.”
Ninna Ipsen
Forælder til akrobatikelev
“Vi synes det var SÅ fedt – Alberte var så glad! Og det så, så hyggeligt ud imens de var i gang.
Sophia kan virkelig noget – meget dygtig til at fange de små. Samt hendes måde at reagere overfor dem! Vi følte os meget velkomne og taget godt i mod. Tak for det!
Katrine Sofie Ellehave Walbum
Forælder til Mini Moves
“Jeg er superglad for både Power Puls og Pilates/Yoga. Træningen er varieret, og der er plads til alle, også os med lidt skader og skavanker. Øvelserne bliver tilpasser, så man kan være med ud fra sine egne udfordringer, men stadig får en god træning. Og så er der bare altid en skøn stemning på holdene. Man går derfra glad og med følelsen af, at kroppe er blevet brugt.
Desiree Savino
Power Puls & Pilates/Yoga
“Jeg er vild med, at akrobatik er en god blanding af smidighed, styrke, tillid, disciplin, teknik og samarbejde. Vores hold består af blandede aldre, og det giver et rigtig godt fællesskab. Jeg mærker sammenholdet til hver træning, som altid er fyldt med god energi og en masse grin.
Og så er vores træner Diana meget professionel – hendes engagement og blik for detaljen er vigtig – både for vores udvikling og for fællesskabet på holdet.”
Fannie Rasmussen
Akrobatik
“Jeg elsker pilates/yoga med Laila hver torsdag aften. Her er plads til alle, og Laila er virkelig god til at give alternativer til øvelserne – både hvis det skal være lidt nemmere, men også hvis sværhedsgraden skal øges.
De tre instruktører i klubben har virkelig formået at få deres vision til at leve – og man føler sig velkommen i en hjertevarm men professionel atmosfære, når man kommer”
Lykke Dyrlund Sørensen
Pilates/Yoga
